Dagbog

Galleri-dagbog

Lørdag d. 4. februar 2012

Artmoney handler det om . Jeg har været på listen over artmoneykunstnere siden 2009. www.artmoney.org

Der kom  invitation til en udstilling på Limfjordscenteret i Doverodde til juni.
Jeg har vældig lyst til at være med.
En god genbo skaffede mig de 20 små masonit-stykker12x18 cm, som skal laves og udstilles.
Frist for tilmelding er d. 15. 2. Jeg har meldt mig til udstillingen.

Og jeg er gået i gang med mine artmoney, - har lavet de første 2.

Fredag d. 30. december 2011.

Jeg har redigeret - og nu er julen ovre.
Forsidebilledet skulle være det vilde hav.
Det var slet ikke nemt at finde baggrundsfarven, der skulle passe til. Var det  havet, himlen eller kysten, den skulle matche?
Jeg prøvede med sort, men det blev for dystert. Det endte med farven "sommersky".
 
Et par nye billeder på siden med gaveideer er der kommet til.

Mandag d. 28.november 2011.

Weekendens julemesse i Tørning blev godt besøgt - på trods af storm og regnbyger.
Dorthe Gram Møller og jeg havde to gode, glade dage med æsker, malerier og julekort, mangen god snak med besøgende - og med salg af vore varer.    

Vi er enige om, at vi fint kan køre parløb en anden gang.

Torsdag d. 24. november 2011.

En måned til juleaften.
Jeg har redigeret, og nu er der jul på siderne.
 

Tirsdag d. 8. november 2011.

Julen er om hjørnet. Jeg har redigeret - og sat en juleside øverst på listen.


Lørdag d. 17. september 2011.

Redigering.

Jeg har sat flere billeder til salg  med prislister: Blomster, Kattemusik og frugt.

Tirsdag d. 13. september 2011

Redigering.

I dag har jeg sat billeder til salg på en ny prisliste-skabelon. - I første omgang er det havbilleder.

Mandag d. 8. august 2011.

Jeg har i dag under "NYT - udstillinger" indtastet invitation til fernisering
i Vojens Kultur- og Musikhus d. 19. august 2011 kl. 16. 

10 år med olie og acryl 2001 - 2011.

Jeg håber selvfølgelig, at rigtig mange vil finde vej til Kultur- og Musikhuset den dag.

Mandag d. 4. juli 2011.

Fra d. 1. juli var det muligt at indsætte kort ved adressen - oven i købet med sattelit-kort også. Rigtig fint!

Sjovt at se det hele sådan lidt fra oven!

Torsdag d. 19. maj 2011.

I denne uge har jeg redigeret.
Under NYT - udstillinger er annonceret GALLERI+-udstilling i Hans Falcks Hus iAabenraa og
ÅBENT HUS arrangement i CUBIC i Haderslev.

Og jeg har fået mit seneste billede gjort endeligt færdigt : Det lille hus ved havet.

Onsdag d. 6. april 2011.

Det er ikke så mange billeder, jeg har herhjemme nu!
Fra 1. april har jeg udstilling på Giersings Realskole i Odense -
mest katte og musik

I CUBIC i Haderslev har jeg en del forårsbilleder.
Og i dag har jeg hængt billeder op i Rødekro
Sundhedscenter -
hav og strand, mennesker, blomster  mm.

Tirsdag d. 29. marts 2011.

Jeg hentede billeder hjem fra Rødding Bibliotek i dag. 
To billeder i forårsfarver blev færdige.
Jeg fotograferede dem og fik dem sat ind på hjemmesiden. 
De skal med til GALLERI+ åbent hus-arrangementet på CUBIC, på søndag d. 3. april.

Fredag d. 18. marts 2011.

I dag har jeg været med til at arrangere stand på
Bolig - Liv & Stil messen i Haderslev, som finder sted i denne weekend lø. d. 19. - sø. d. 20. marts
 kl. 10 - 17.

Det er en lille stand, som vi er 7 medlemmer af GALLERI+, der deler.

Jeg har den første vagt i morgen, lørdag  fra kl 10  - er altså den, der åbner.

Lørdag d. 12. marts 2011.

Redigering.

FORÅR !

Fredag d. 11. marts 2011.

Redigering.

Jeg har oprettet en ny side, hvor jeg vil
sætte de seneste billeder ind.
Ingen af mine billeder er dateret, men på
den nye side ses billeder malet i 2011.

Lørdag d. 5. marts 2011.

Redigering.

Der er kommet musik på nogle af siderne:

havet
- blomster - musik -
og på 2 julesider.

Tirsdag d. 11. januar 2011.

I dag har jeg sat billeder op på
Rødding bibliotek.
De vil være udstillet der i januar - februar - marts.

 Det er mest havbilleder, jeg har taget med til Rødding.

Onsdag d. 8. december 2010.

Redigering igen.

Der er kommet en side, der hedder GAVEIDEER.
Et lille  billede er fint at give som gave.
Blomster, som kan sige : "Velkommen!" - f. eks.
  

Og jeg har annonceret udstilling og fernisering  for kunstnergruppen GALLERI+ i Vojens Kultur- og Musikhus.

Se: "Nyheder - JUL 2010"

Onsdag d. 1. december 2010

I dag har jeg redigeret hjemmesiden.
Forsiden er blevet ny - med julefarver.
Og jeg har sat nogle af mine julerier til salg.

Lørdag d. 20. november 2010.
Forleden læste jeg om Galleri Art Expo i Århus og deres udstilling af 20-20'ere den sidste weekend i november.
Jeg kunne tænke mig at deltage i en sådan mosaik, men mente, det var for sent. Henvendte mig - og fik mail om, at jeg kunne nå det.
I dag var jeg så i Århus med 7 billeder, som man må deltage med.

Udstillingen er intens fra d. 25 - 28. 11. og fortsætter derefter til d. 31. jan. 2011.
Jeg kan være til stede d. 25. 11. De tre næste dage er jeg engageret i julemesse på Tørning Mølle.

Mandag d. 8. november 2010.

Et forum på nettet er  www.MyArtSpace.dk . Her kan man boltre sig: sætte billeder ind, klikke ind på hinandens billeder, skrive kommentarer, anmelde, skrive blogs. Hver uge er der et nyt "Ugens værk", som er seneste uges mest sete billede.
I dag var der en mail, der fortalte, at et af mine billeder var blevet "Ugens værk". "Lysene" var blevet ugens mest sete.

Jeg blev rigtig glad. 

Søndag d. 31. oktober 2010.

Møde på Tørning Mølle ang. julemessen 2010, der  finder sted
lørdag d. 27. og søndag d. 28. november.
Jeg har meldt mig til messen i år, så jeg deltog i mødet.
Min stand er
 nr 16 på 2. etage i møllebygningen.
Jeg vil deltage med malerier og juleklip og figurer i saltdej. 
  

Efterhånden - når jeg vil skrive dagbog, skal jeg rulle langt ned.
Altså  - fra nu af kommer seneste dagbogsnotat  øverst.

Torsdag d. 28. oktober 2010.

Hurra!
Hjemmesiden er blevet optaget som "et godt eksempel".
Jeg fik mail om det i dag.

Onsdag d. 4. august 2010  - kl. 16 - 18.

Første vagt i GALLERI SIM, et dejligt, lyst rum til billeder - 
Simmerstedvej 71 - Haderslev vest.

Lidt sol - senere regn, lyn og torden - og ikke mange folk ude.
Få besøgende, men positive og interesserede.


Åbningstider i GALLERI SIM i august:
on - to - fre : kl. 16 - 18
lø               : kl. 10 - 13

Søndag d. 8. august 2010.

Stod tidligt op og gik til hjemmesiden, som har været undervejs i flere dage. Klokken er 12 nu, og hjemmesiden er færdig-udarbejdet - og klar.

Et spændende projekt har det været at sætte de forskellige sider op, - og lidt klogere på billed-redigering er jeg bestemt blevet.

Mandag d. 9. august 2010

I
dag sendte jeg hjemmesiden til venner og bekendte, - og der kom prompte respons fra flere med hilsener og kommentarer.
Det blev jeg rigtig glad for.

Og når der var en ny hilsen, fik jeg besked om det på min e-mail.

Jeg har opholdt mig meget ved computeren  - også i dag.

Mandag d. 30. august 2010

Møde i Kunstforeningen GALLERI+ i aften.
Mødet blev holdt i Galleri SIM, Simmerstedvej.

Indehaver af Galleri SIM, Kamma Nørskau er indstillet på et samarbejde med medlemmerne af GALLERI+,  og fra d. 1. oktober vil en lille flok Galleri+-medlemmer være en del af Galleri SIM - og således i fællesskab udstille der.

Galleri SIM
Simmerstedvej 71
6100 Haderslev

Søndag d. 5. september 2010

De fleste af mine billeder er nu hjemme på Fuglesøvej 46 i Vojens.
Billederne på Tørning Mølle  og i Galleri SIM er hentet hjem.
Nogle hav-billeder er udstillet i foyeren i Sønderjyllandshallen i Aabenraa.
Der er føjet billeder til i flere af  gallerierne på hjemmesiden.
 

Torsdag d. 16. september 2010.

Det blev ikke til noget med Galleri SIM og GALLERI+. Huset, hvor Galleri SIM havde hjemme, er blevet sat til salg, og galleriet må lukke.
Det er en skam, vi havde glædet os til samarbejdet.

Jeg finder på andet.

Torsdag d. 7. oktober 2010.

GALLERI+ har nu til huse i CUBIC, Norgesvej 2, Haderslev.
Jeg fik i går en del billeder hængt op.

www.galleripluskunst.dk

Torsdag d. 14. oktober 2010.

Nyt look til hjemmesiden !
Jeg har leget med farverne  - og sat andre billeder på forsiden. Straks bliver det en helt anden side!
Feltet til højre generer mig. Det er den røde farve, der ikke passer til resten. 
Kommentarerne er jeg rigtig  meget glad for, men de  kunne jo nøjes med at stå der, hvor de er skrevet.
Anyway - sjovt har det været at redigere.



Tirsdag d. 19. oktober 2010.

Redigering af hjemmesiden - er sjovt!
Jeg fandt forleden ud af, at jeg kunne beskære billederne.
Det gør sandelig en forskel!
Nu  er klokken 21 tirsdag. Beskæringen er sket, - og de "nye" billeder er sat ind på hjemmesiden.
Farverne og forsidebillederne er skiftet ud flere gange undervejs.
Det seneste resultat får lov at blive - i hvert fald en tid. 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I går | 23:56

Flotte billeder og vildt imponeret af dit første maleri!! du har virkelig talent!
Håber en dag at se din kunst i virkeligheden.

...
13.02 | 17:47

Flotte bølger
hilse Anni

...
21.11 | 08:10

Dejlige kattebilleder.

...
12.11 | 20:40

hej jeg vil sige du er godt nok en god maler (-: vildt flotte bileder! <3

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE